Ansigtszoneterapi i Næstved

Blid og effektiv behandling udviklet af Lone Sørensen

Ansigtszoneterapi, også kaldet Ansigts Refleksterapi er en blid behandlingsform, hvor du vil opleve en dyb afslapning og afspænding af krop og sind.

Med ansigtszoneterapi er det muligt at behandle og forebygge en lang række fysiske, psykiske, hormonelle og funktionelle ubalancer og symptomer.

Behandlingen er bl.a. meget effektiv ved stressrelaterede problemer, hormonelle ubalancer, hovedpine/migræne, ledsmerter og fordøjelsesproblemer.

Alle behandlinger hos mig tilpasses individuelt med udgangspunkt i en samtale om dine specifikke symptomer og behov.

Jeg arbejder med ÅRSAGEN til dine problemer, så du oplever varig bedring fremfor kortvarig symptombehandling.

I alle mine behandlinger bruger jeg min viden og erfaring fra andre behandlingsformer, og jeg supplerer din valgte behandling med ekstra understøttende komponenter f.eks. akupunktur, laserterapi, lysterapi, masker og olier.

Jeg er uddannet i og udfører den originale ansigtszoneterapi/Ansigts Refleksterapi, der er udviklet af den anerkendte danske zoneterapeut Lone Sørensen.

Genskab balancen – Book online her
Lene Kryger giver ansigtszoneterapi i Næstved. Lone Sørensens metode. Naturli' Behandling.

Hvad er ansigtszoneterapi/Ansigts Refleksterapi?

Ansigtet er som et kort over kroppen. I ansigtet er der 564 neurologiske punkter, som er forbundet med kroppens organer.

Derfor kan man via ansigtets reflekspunkter afhjælpe rigtigt mange af kroppens skavanker.

I ansigts-zoneterapi (refleksterapi) arbejder jeg direkte på dine nervebaner/dit nervesystem.

Det betyder, at der på et splitsekund er specifik kontakt med det organ eller område af kroppen, som jeg som behandler ønsker at påvirke og arbejde med.

Fordi jeg i ansigts-zoneterapi arbejder direkte på dit nervesystem, oplever mange en øjeblikkelig positiv og mærkbar forandring i kroppen.

I behandlingen tager jeg udgangspunkt i og behandler årsagen til dine symptomer.

Ansigtszoneterapi er en virksom behandling ved f.eks.:

  • Stress, behandlingen påvirker det parasympatiske nervesystem. Du vil opleve en dyb ro og afspænding, som du måske ikke har oplevet i lang tid
  • Hovedpine/migræne
  • Fordøjelsesproblemer
  • Hormonelle ubalancer (fx ufrivillig barnløshed, stofskifteproblemer, diabetes)
  • Problemer ved overgangsalder (fx hedeture, humørsvingninger)
  • Menstruationssmerter/problemer
  • Ubalance i immunforsvaret
  • Problemer med lunger og luftveje fx astma og bronkitis
  • Gigt- og ledsmerter
Foto af Ansigts zoneterapi hos Naturli’ Behanding i Næstved. Lene Kryger.

Du behøver ikke at have helbredsmæssige symptomer eller sygdomme for at få glæde af zoneterapi i ansigtet

En del af mine klienter – kvinder såvel som mænd – vælger denne behandling udelukkende, fordi den er så afslappende og afstressende.

Spændinger løsnes, og du vil opleve en skøn ro i krop og sind.

Og mens du slapper af, kan du glæde dig over at behandlingen har en forbyggende effekt.

Ansigtszoneterapi styrker nemlig både nervesystemet, immunforsvaret, fordøjelsen, blodkredsløbet og lymfekredsløbet.

Få det bedre – Bestil tid online her
Ansigtsrefleksterapi – Lene Kryger udfører Ansigts Refleksterapi i Næstved. Naturli-behandling.dk

Sådan foregår en behandling

Jeg tilpasser behandlingen/behandlingsforløbet specifikt til dig ud fra de informationer, jeg får fra dig ved vores første samtale kombineret med det, jeg observerer under behandlingen.

Jeg fører altid journal, og justerer behandlingen løbende i takt med, at resultaterne begynder at komme.

Undervejs i behandlingsforløbet giver jeg dig desuden anvisninger i, hvilke punkter du selv kan stimulere for at lette symptomer og forstærke effekten af behandlingerne.

Første gang du er til ansigtszoneterapi, afsætter jeg 90 min. til samtale og behandling.

Når formålet med behandlingen er at afhjælpe specifikke symptomer, så anbefaler jeg, at du starter op med 2 behandlinger om ugen de første 3 uger.

Herefter vil 1 behandling om ugen de næste 2 uger normalt være det optimale. Men det aftaler vi nærmere, når vi ser, hvordan din krop reagerer.

Hvis du ikke har specifikke symptomer, kommer du blot efter behov.

Masker og olier understøtter effekten af behandlingen

Jeg sætter stor pris på at optimere mine behandlinger ved at tilkoble ekstra understøttende og effektive elementer, så du får det bedst mulige resultat af behandlingen.

I ansigtszoneterapi bruger jeg terapeutiske olier og masker, som understøtter og styrker det/de organer, der er årsagen til de symptomer, som du oplever.

Jeg kan også inddrage lysterapi for at understøtte og komme dybere ind i kroppen.

Nogle gange supplerer jeg desuden ansigtszoneterapien med akupunktur på kroppen, mens du får behandlingen.

Masker og olier, der bruges til ansigtszoneterapi. Lene Kryger, Naturli’ Behandling Næstved.

Det siger mine klienter:

Jeg er tidligere kræftpatient og har nedsat immunforsvar og en del stråleskade på tarmen.

Tidligere har jeg haft problemer med følesanserne. Så jeg har ikke kunne mærke, når nogen har rørt ved mig.

Jeg her i flere år fået ansigtszoneterapi hos Lene. Inden jeg startede behandlingerne, fik jeg en del medicin. Men efter flere behandlinger kunne jeg nedtrappe medicinen og er nu medicinfri.

Jeg får behandling cirka hver 5 uge for at holde mig uden brug af medicin.

Ansigtszoneterapien hjælper mig med at holde bivirkningerne fra min sygdom i ave, og det styrker mit immunforsvar, hvilket er meget vigtigt, da jeg arbejder i en daginstitution.

For mig er der ingen tvivl om, at ansigtszoneterapi-behandlingerne giver mig en god livskvalitet både psykisk og fysisk. Så jeg har stort set altid kunne passe mit arbejde.

Tusind tak for hjælpen, Lene.

Helle Eva Saxtorph

Grundet ufrivillig barnløshed i en alder af 24 år, ønskede jeg aktivt og uden hormonelle metoder at optimere mine chancer for graviditet.

Jeg har i en periode på 2 måneder modtaget ansigtszoneterapi og har fra start følt, at Lene har udarbejdet et forløb målrettet mig og mit ønske.

Til hver gang har jeg modtaget yderligere behandling til min ansigtszoneterapi f.eks. akupunktur eller lysterapi, og ellers har Lene altid stået klar med gode råd og guidning f.eks. kostråd eller livsstilsændringer.

Jeg har haft et forløb, hvor jeg har følt mig tryg og i gode hænder.

Jeg vil klart anbefale Naturli’ Behandling.

Julie B.

Priser på Ansigstzoneterapi

1 x 60 min. behandling Kr. 595
1 x 90 min. behandling Kr. 750

Rabatkort 6 behandlinger – spar 5%
Rabatkort 10 behandlinger – spar 10%
Bestil tid online her

Ansigtszoneterapiens historie

Ansigts Refleksterapi er en sammensat og moderne behandlingsform (ca. 30 år gammel), men dens rødder strækker sig flere tusinde år tilbage til bl.a. Vietnam og Kina.

Ansigts Refleksterapi/ansigtszoneterapi i den form, som jeg benytter, er udviklet af den anerkendte danske zoneterapeut og akupunktør Lone Sørensen.

Lone Sørensen har gennem mere end 25 år samlet og afprøvet de mest effektive teknikker fra hele verden indenfor ansigtszoneterapi, kraniepunktur, neurologisk punkt-refleksologi, akupunktur, indiansk facialterapi mv.

I 2001 modtog Lone Sørensen tre ærespriser fra W.H.O. (World Health Organization) for sit arbejde indenfor zoneterapien.

Lene Kryger og klient. Ansigtszoneterapi – Ansigts Refleksterapi Næstved. Lone Sørensen metode.
Book tid til din behandling her

Hvor ligger klinikken?

Du finder min klinik Naturli’ Behandling på Jeppe Åkjærsvej 16 i Næstved.

Klinikken ligger som en særskilt afdeling i huset – med egen indgang og venteværelse.

Der er gratis parkering lige ved døren.

Der er to trin ved indgangen, som er til at komme op ad – selv for gangbesværede.

Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål omkring ansigtszoneterapi eller mine andre behandlinger.

Spørgsmål? Kontakt mig her