Laserterapi i Næstved

Laserbehandling mod smerter i muskler, sener og led

Få effektiv smertebehandling med laser i Næstved.

Akutte smerter i muskler, sener og led er meget generende. Og er dine smerter kroniske eller længerevarende går det ofte udover både din livskvalitet og dit aktivitetsniveau.

Måske har du så mange smerter, at du dagligt eller ofte må tage smertestillende medicin for at få din hverdag til at fungere.

Med smertebehandling med laserterapi, kan jeg lindre og i nogle tilfælde helt fjerne smerterne.

Effekten af laserbehandling mod smerter er forskningsmæssigt veldokumenteret, og bl.a. omtalt i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Laserbehandling er smertefri og uden bivirkninger.

Det siger mine klienter om laserterapi:

Jeg har udfordringer med astma og nakkesmerter, der gør, at mine muskler spænder uhensigtsmæssigt meget.

Hos Lene mødes du altid af støttende omsorg, stor faglig viden og engagement, som gør, at du bedre kan forholde dig til disse udfordringer.

Denne gang har jeg prøvet en lasermaskine, som får musklerne til at spænde af. Den har gjort, at jeg ikke længere tænker på min nakke døgnet rundt, men kan fortsætte med at male billeder og lave andet nørkleri, som jeg sætter stor pris på.

Lis Meisner

Jeg er 50 år, er uddannet smørrebrødsjomfru og arbejder som dette. Jeg bruger meget pålægsmaskinen, smører mange pakker rugbrød hver dag og ofte er det de samme bevægelser om og om igen.

Jeg har igennem længere tid samlet noget sammen i min albue, som er endt i kedelige smerter.
Jeg er igennem mange år kommet hos Lene for at få massage, hvilket hun er fantastisk til. Til min albue foreslog Lene, at vi prøvede hendes nye behandling laserterapi, da det virker hurtigere mod betændelsestilstande end akupunktur.

Jeg har fået 3 behandlinger på en uge med hendes laser, og jeg må sige, at det har virket. Jeg har afbestilt min sidste behandling i samråd med Lene, da der allerede er opnået gode resultater, og jeg faktisk nu igen er smertefri.
Jeg kan klart kun anbefale andre til at prøve med laser, selvfølgelig i samråd med Lene, for hun ved, hvad det drejer sig om.

Pia Jensen

Lene Kryger udfører smertebehandling med laserterapi. naturli-behandling.dk

Laserbehandling skræddersyet til dig

Når du kommer til smertebehandling hos mig, så trækker jeg på mine mange års erfaring som akupunktør, massør, muskelterapeut, triggerpunktmassør, posturolog og ansigtszoneterapeut.

Jeg inddrager således alt min erfaring og uddannelse, når jeg afdækker årsager og sammen med dig beslutter, hvordan din smertebehandling skal sammensættes.

Laserterapi er meget effektivt, og i mange tilfælde kan laserbehandling alene lindre elle helt fjerne dine smerter.

Der er dog også smertetilstande, hvor en kombination af mine behandlinger vil være det mest optimale for dig.

Kombinationsmulighederne er utallige og kan fx bestå af:

Det siger mine klienter om laserbehandling:

Jeg kom til Lene Kryger med smerter i ankelled og fod på grund af gigt og inflammation. Min fod var voldsomt hævet, og jeg kunne knapt gå på benet.

Laserbehandlingerne har stort set fjernet smerterne, og jeg kan gå almindeligt igen.

Jeg kan kun anbefale Lene som behandler og vejleder.

Pia Jørgensen, Næstved

Efter en arbejdsskade i skulderen hvor diverse læger, kiropraktor og fysioterapeuter havde opgivet mig, startede jeg hos Lene.

Jeg har nu gået hos Lene i et længerevarende forløb til laserbehandling, og mit funktionsniveau er gået fra at ligge i sengen hver dag, til at jeg kan være aktiv og have en normal hverdag (dog stadig med udfordringer).

Jeg er så glad for at Lene ser ud af boksen og ikke opgiver.

Jeg er så taknemmelig for hendes gode og professionelle behandlinger og kan kun give mine bedste anbefalinger til Lene hos Naturli Behandling.

Tine Philip

Hvad kan behandles med laserterapi?

Har du smerter i muskler, sener eller led, så er der stor sandsynlighed for, at laserbehandling kan lindre og måske helt fjerne din smerter.

  • Ischiassmerter
  • Ryg- og diskussmerter
  • Nakkesmerter
  • Smerter efter sene- og ledbåndsskader
  • Hælspore og plantar fasciitis
  • Smerter i forbindelse med forstuvning
  • Betændelse i slimsæk
  • Seneskedehindebetændelse
  • Musearm
  • Gigtsmerter
  • Tennisalbue
  • Golfalbue
  • Springerknæ
  • Løberknæ
  • Meniskskade
  • Skuldersmerter
  • Forstrakte muskler og fibersprængninger
  • Frossen skulder
  • Piriformissyndrom
  • Inflammation i hofteleddet
Smertebehandling med laser på ben. Laser ses som rødt lys. Lene Kryger.

Hvordan virker laserbehandling?

Laser er lys. Du har måske hørt om, at laser kan både skære og brænde. Men når vi benytter laser terapeutisk, så sker det ved en langt lavere intensitet, og her er virkningen en helt anden.

Det terapeutiske laserlys trænger blidt og helt smertefrit dybt ind i væv og celler, hvor det aktiverer og fremmer kroppens egne helingsprocesser.

Behandlingen dæmper inflammation og øger blodgennemstrømningen i vævet.

Desuden har laserterapi en smertelindrende effekt. Når lyset blidt trænger dybt ind i celler og væv, så udskiller kroppen bl.a. endorfiner. Samtidig aktiveres en fysiologisk proces, der mindsker smertereceptorernes følsomhed.

Nogle af minde kunder oplever derfor øjeblikkelig smertelindring.

Det terapeutiske laserlys, som jeg bruger, kan naturligvis hverken brænde dig eller på anden måde skade dig.

Laserterapi i stedet for akupunkturnåle

En del af mine kunder bryder sig ikke om nåle. Her er laserterapi genialt, fordi laserlyset kan stimulere de samme triggerpunkter, som jeg benytter ved akupunktur – helt uden brug af nåle.

Endnu mere effektiv triggerpunktmassage

Når du får fysiurgisk massage hos mig, så arbejder jeg også med kroppens triggerpunkter for at løsne de dybereliggende lag i muskler og bindevæv.

Også her er laseren yderst effektiv, da den kan nå endnu dybere, end jeg kan med et manuelt tryk med mine fingre.

Pris på laserbehandling mod smerter

Laserbehandling Kr. 400

Rabatkort 6 behandlinger – spar 5%
Rabatkort 10 behandlinger – spar 10%
Smertebehandling af nakken med laserterapi. Naturli Behandling v. Lene Kryger i Næstved.

Hvor mange behandlinger skal der til?

For at opnå de bedste mulige resultater med laserterapi skal du forvente 2-3 behandlinger om ugen.

Det samlede antal behandlinger afhænger af omfanget/typen af skade, og hvor længe du har haft den.

5-15 behandlinger er tilstrækkeligt for de fleste, og der skal være mærkbar bedring efter 5 behandlinger.

Bemærk:

Du får godkendte beskyttelsesbriller på under behandlingen.

Jeg anvender ikke laserterapi, hvis du er gravid, har pacemaker, cancer eller epilepsi. Og jeg udfører ikke behandlingen ovenpå tatoveringer.

Laserbehandling i Næstved — tæt på centrum

Min klinik ligger på Jeppe Åkjærs Vej 16 i Næstved. Ca. 5 min. kørsel fra centrum.

Der er gratis parkering lige ved døren. Der er to trin ved indgangen, som er til at komme op ad – selv for gangbesværede.

Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål omkring smertebehandling eller mine andre behandlinger.